Referat DKO online bestyrelsesmøde 4/2 2025 kl 19.30
Til stede; CBN, CHG, LHR, SRO
Afbud: ALP
1)
Vedtægtsændringer omkring udmeldelse af DKO pba
ændringer i regler for opkrævning af kontingent via FAS. CBN sørger for
relevante ændringer af vedtægter omkring udmeldelse og hvem der kan blive
medlem af DKO, så disse fremgår af hjemmesiden.
2)
Faldende antal medlemmer af DKO som betaler
fuldt kontingent, hvilket medfører et fald i kontingent indtægter på 5-6000 kr.
Bestyrelsen har som følge heraf besluttet at reducere DKO legatets størrelse
til 25.000 kr, idet bestyrelsen ønsker at prioritere den udenlandske
foredragsholder. Kontingentet fastholdes.
3)
DKOs berettigelse og formandens opgaver. DKO har
både en fagpolitisk og en faglig opgave. Formanden er repræsenteret i FAPS, DKS og Sundhedsfagligt
Råd i Region Hovedstaden, hvilket sikrer fagpolitisk indflydelse, opdatering på
fagpolitiske beslutninger og netværksdannelse. Formanden informeres løbende om
kirurgiske praksishandler, og konsulteres af Samarbejdsudvalget i sager om
afvigende honoraropkrævninger/mønster.
4)
Evt. Bestyrelsen imødeser at flere procedurer
fremover vil blive flyttet ud fra hospitalerne til speciallægepraksis. Dette stiller
ændrede krav til kapaciteten i speciallægepraksis og formentlig behov for flere
ydernumre indenfor de enkelte kirurgiske subspecialer. Der er flere eksempler
på behandlinger som i visse dele af landet ikke længere tilbydes i
hospitalsregi (varicer, mandlig sterilisation, lipomer, marisker). Disse
beslutninger har ikke altid været kommunikeret ud til speciallægerne, og det er
stadigvæk uklart hvordan den nødvendige økonomi og kapacitet fremskaffes.
5)
Næste modernisering af det kirurgiske speciale
forventes i 2029. Der kan opstå behov for løbende delmoderniseringer, hvor DKO
forventer at blive involveret.
6)
Kommende møder:
a.
Maj 2025 (CBN, CHG, SRO): planlægning af DKOs
bidrag til DKS-årsmøde.
b.
3. september 2025 kl 19.30: online
bestyrelsesmøde, SRO indkalder
Referent: Steffen Rosenstock
7/2 2025